Børnenes Kontor

Icon Mail
Icon Print

 

 

 Sidste nyt
 Hvem er vi?
 Hvordan arbejder vi?
 Hvem hjælper vi?
 Bestyrelse
 Bidrag til Børnenes Kontor
 Testamentariske ydelser.
 Årsregnskab og beretning
 Landsforeningen

 

 

Sidste nyt

 

JULE-CD TIL FORDEL FOR BØRNENES KONTOR

Det var en regnfuld august aften i Tivoli, da den københavnske rock'n'roll
trio, ROCK IT, fik en idé. Trioen kom efter en koncert til at snakke om hvor
mange familier, der i dagens Danmark er pressede og har svært ved at få
dagligdagen og økonomien til at hænge sammen.


I denne snak opstod idéen om at lave en rock'n'roll juleplade, som adskiller
sig fra traditionel julemusik. De begyndte derfor at ringe rundt til nogle
af landets bedste sangere for at høre om de ville medvirke gratis på cd'en
med en enkelt sang hver. Det var der 11 kunstnere der gerne ville og i dag
ligger det færdige produkt klar til at sprede glæde og julestemning på den
rock'n'roll'ede måde.

For en af solisterne Mike Tramp, havde netop dette støtteprojekt et helt
specielt plads i hjertet, da han i sin barndom modtog "julepakken" fra
Børnenes Kontor. Mike udtaler: "Uden denne håndsrækning fra Børnenes Kontor
ville min barndoms jul have set en del anderledes ud og det er derfor
vigtigt for mig at kunne give igen ved netop at være med på denne cd."


Trioens overskud af cd-salget går til Børnenes Kontor, som er en
organisation, der hjælper økonomisk svært stillede familier i julen.


Rock It er: Morten Wittrock: Piano, Olsen Den Skaldede Kok: Bas, Frank
Rothstein: Trommer.

De medvirkende sangere er: Mek Pek, Mike Tramp, Alex Nyborg Madsen, Ester
Brohus, Simon

Jul, Jes Holtsø, Ray Weaver, Keld Heick, Charlotte Vigel, Daimi og Rock
Nalle.

De medvirkende gæstemusikere er: Jan Glæsel, Jesper Dukholt, Bob Sax, Heidi
Lykke Larsen,

Savannah Weaver, Janus Bechmann, Søren Andersen og Carsten Larsson.


Køb Rock It At Christmas cd'en og støt en god sag! - SMS "rockit" til 1944

Du får cd'en tilsendt med posten og der trækkes 99,- på din telefonregning.

CD'en kan naturligvis også købes i almindelige pladebutikker.

Børnenes Kontor · Frederikssundsvej 119 E · 2700 Brønshøj · Tlf. 33156770 · Fax 33156757 · SE-Nr. 55582718